Det Sidste Af Dig

to som der larmer jeg burde løbe min vej nu vores hjem står i flammer jeg har spæret min vej ud gad vist om du, brænder ud, ja minder på vægen blev til aske i rammen jeg vil glemme dit ansigt for jeg fryser i varmen gad vist om du, brænder ud glemmer du venter jeg og ved enden af alting brænder jeg nok endnu glemmer du venter jeg og ved enden af alting brænder jeg nok endnu jorden den damper jeg er vågnet på bunden med hjertet i kramper og dit navn på tungen hvorfor er du, her endnu genfødt i verden under dynger af aske hvor er smerten skal jeg bære eller briste hvorfor hvorfor er du her endnu glemmer du venter jeg og ved enden af alting brænder jeg nok endnu (ender verden) (sidste dag med dig) (det sidste af dig) (den sidste dig og mig) glemmer du venter jeg og ved enden af alting brænder jeg nok endnu